Bliv 'Appreciation at Work’ facilitator

Bliv certificeret facilitator af værsættelses-konceptet og gør en kæmpe forskel for både ledere og medarbejdere.


VIL DU SÆTTE VÆRDSÆTTELSE PÅ DAGSORDENEN?

Vil du være med til at sætte værdsættelse på dagsordenen i din virksomhed i 2018, teste den enkelte medarbejders personlige værdsættelsessprog og facilitere inspirerende gruppeworkshops for ledere og medarbejdere?
 

PRIS FOR CERTIFICERING: 20.000 KR
 

Internationale og nationale undersøgelser viser, at når medarbejderne føler sig personligt værdsat, øges deres effektivitet, motivation, engagement og loyalitet. Det er altafgørende parametre, når vi taler om forandringsledelse og forandringsagilitet.

Hvis medarbejdere og ledere ikke føler sig værdsat, stiger deres modstand mod forandringer. De bliver demotiverede, engagement og arbejdsglæde falder, og konflikter i teams øges.  

Der er særligt brug for motivation, engagement og arbejdsglæde i perioder, der er præget af forandringer, og som kræver en ekstra optimistisk og engageret deltagelse fra alle berørte.
 

Vi ønsker at uddanne og certificere flere facilitatorer, der ønsker at være med til at sætte værdsættelse på dagordenen.  Måske det er noget for dig?

Som "Appreciation at Work- Facilitator" vil du lære:

  • Hvad den dybere forskel er mellem anerkendelse og værdsættelse
  • Hvorfor de traditionelle præstationsprogrammer ikke virker i længden
  • Hvad "De fem sprog for værdsættelse" er, og hvordan de fungerer i praksis
  • Hvordan medarbejdere og ledere motiveres gennem personlig værdsættelse
  • Hvad konsekvenserne er ved ikke-værdsættelse
  • Hvordan du som leder arbejder målrettet med værdsættelse med varig effekt
  • Hvordan du specifikt i forandringsprojekter kan benytte værdsættelsessprog, som en del af din strategiske værktøjskasse
     

Som facilitator kommer du til at få konkrete redskaber og processer til at facilitere lederworkshops og medarbejder-gruppeworkshops, så du kan implementere værdsættelses-konceptet effektivt i din virksomhed efter endt certificering.
 

Hvad indebærer en certificering? 

Certificeringen inkluderer: 

  • En-dags certificeringskursus med trænede kursusledere, der har undervist i adskillige år i forandringsledelse og værdsættelsens rolle i disse processer.

  • En amerikansk online certificeringstest, der sikrer, at du har forstået de grundlæggende principper bag værdsættelse.

  • En personlig test, der afslører DIT eget personlige værdsættelsessprog og kaster lys på, hvad der skal til for at øge netop din motivation og dit engagement. Det er måske slet ikke det, du tror?
     

Som Appreciation at Work-facilitator bliver du efter endt certificering en del af et dansk team af trænede facilitatorer, der alle brænder for at skabe engagement i virksomheder, der forstår de dybere dynamikker af menneskelig motivation og som oprigtigt ønsker at gøre en forskel i et forandringsdomineret ledelsesunivers.